Det handler om at vælge den rigtige teknologi.

 

Hvad er SEO

SEO er betegnelsen for opgaverne, der er i processen at optimere hjemmesider til søgemaskiner.  SEO er den anvendte forkortelse for Search Engine Optimization, på dansk søgemaskineoptimering.

Uanset om din hjemmeside formidler information, tilbyder serviceydelser eller sælger fysiske produkter i en webshop, kan du med SEO opnå synlighed i søgemaskinerne.

8 ud af 10 forbrugere begynder deres købsproces på internettet, det alene betyder, at det har stor betydning for kendskabsgraden til din virksomhed, at dit website kan findes på nettet.
Brugere af nettet har tillige større tiltro til de organiske resultater, der vises i kraft af søgemaskinerne i forhold til de betalte links, der ofte ses som de øverste på en side med søgeresultater.

Hvad opnår du med SEO

Når du optimere din hjemmeside skal det altid være med fokus på brugerne. Din hjemmeside skal være brugervenlig og logisk at navigere rundt på.
Her efter prioriteres optimeringen til søgemaskinerne, for at opnå så høj en placering i søgeresultater som muligt.

Det er en løbende proces, at opnå og fastholde en placering på side ét blandt utallige søgeresultater.
Derfor er en del af søgemaskineoptimering bla også at analysere de besøgendes adfærd når de er på din hjemmeside.

Relevant trafik

Søgemaskineoptimering er ikke gjort med en høj placering i de organiske søgeresultater. En høj placering, der giver trafik på din hjemmeside, har kun værdi hvis det er de rigtige besøgende der kommer ind på siden. Optimeringen af din hjemmeside skal derfor være med de rette søgeord, som tiltrækker relevant trafik. Jo større relevans, jo større chance er der for, at din hjemmeside opfylder det præcise behov som brugerne har når de besøger din hjemmeside. Høj trafik er ikke nødvendigvis et succeskriterium, det afgørende er den rigtige trafik skabt af din målgruppe.

Øget salg

Din hjemmeside er et redskab til salg af dine produkter, og for at hjemmesiden kan indfri dine forventningerne om en øget efterspørgsel af dine varer eller ydelser er det afgørende at oplevelsen på din hjemmeside harmonerer med forventningerne hos de besøgende. Den balance opnår du udelukkende ved at kende dine kunder. Hav derfor en klar definition af hvem der er dine kunder - hvem der køber dit produkt.
Det er dem du skal finde på internettet og tilstræbe at få ind på din hjemmeside. Se bort fra alle dem som er udenfor din målgruppe, du vil ikke kunne konvertere dem til kunder med søgemaskineoptimering og de vil blot skabe et forkert grundlag af trafik, at analysere på for en fremadrettet optimering. Segmenter din målgruppe i de vigtigste segmenter, og begynd med de mest betydningsfulde af dem - dem der køber mest pr. besøg.

Det rigtige indhold

Når besøgende lander på din hjemmeside, er det næste afgørende skridt at indholdet matcher deres forventninger, de vil forlade siden i løbet af få sekunder hvis ikke de ser det produkt som de søger. Det kan være et specifikt produkt, generel information om et produkt, en serviceydelse eller oplysning for tilmelding og lign.

Godt indhold til dit site inkluderer f.eks. også relevante cases og blogindlæg. Relevante tekster vil naturligt indeholde gode søgeord, som vil opnå søgeresultater. Når du bruger tid på at skrive tekster, der vil optimere din placering i søgemaskiner, så fokuser samtidig på at skrive tekster, der er relevante for de besøgende, når de er på din hjemmeside. Undgå derfor at skrive tekster kun fyldt med søgeord, og som i sig selv derfor ikke har noget værdi. Husk at teksterne og indholdet skal motivere besøgende til at tage næste skridt i konverteringsprocessen der leder frem til køb.

5 afgørende steps i SEO

For at opnå det optimale udbytte af søgemaskineoptimering, anbefaler vi at du går følgende steps:

1. Vælg relevante søgeord

Jo mere specifikke søgeord, jo større relevans vil hjemmesiden have for brugerne. Populære søgeord kan være svære at konkurrere på, relevante søgeord kan derfor være tillægsord til det aktuelle ord der beskriver et produkt eller budskab.

2.Byg links til din side.

Lav kvalificeret link-building hvor du har flere indgående links, der peger på forskellige områder på din hjemmeside. Links af lav kvalitet som f.eks. rene søgeordslinks kan blive opfanget i spamfiltre og derfor have konsekvens for din hjemmesides placering.

Når du har løbende og omhyggelig opmærksomhed på link-building, vil det naturligt øge din hjemmesides ranking i søgemaskinerne. Skab derfor unikt relevant indhold ofte og del det gerne på nettet f.eks. gennem dine sociale medier som facebook, LinkedIn og Twitter.

3.Vælg søgeordsplacering hvor de har betydning.

Fokuser på søgeordsplaceringer i sidetitler, overskrifter, metabeskrivelsen, H1, H2, billedtekster og selve sideteksten.
Vær opmærksom på at overdrevet brug af søgeord har konsekvens hos søgemaskinerne.  Husk at bevarer teksternes indhold, så de værdi for kunderne på dit site, som nævnt tidligere her på siden.

4. Undgå Black hat SEO.

Black Hat SEO er betegnelsen for bevidst at snyde Google, som der fra Google er stort fokus på at bekæmpe, det er derfor også ekstremt hårdt arbejde at genopbygge sin hjemmesides position, hvis de gældende regler først er blevet overtrådt. Google fjerne simpelthen siden fra deres Index.

Black Hat SEO omfatter bla:

  • Tilfældige gentagne søgeord eller lister over søgeord på en side.
  • Skjulte søgeord og tekster via HTML.
  • Usynlige tekster hvor der anvendes hvid tekst på hvid baggrund for at narre søgemaskinerne til at opfatte siden
       som mere relevant, end den reelt set er.
  • Overvægt af søgeord som er uden værdi for den sammenhængende information til sidens besøgende.

 

5. Opfølgning og analyse.

SEO er ikke et engangsprojekt, men en løbende proces, hvor din hjemmeside har brug for vedvarende opdatering, og dine søgeord skal fornyes, så de matcher dels din hjemmesides indhold og budskab, dels de ord dine besøgende bruger, når de leder efter dit produkt på søgemaskiner. Søgeordene skal naturligvis også opdateres så de matcher nye tendenser i et marked.

Hvis du har sat dit website op til Google Analytics, kan du undersøge, hvordan hjemmesidens aktuelle situation ser ud, f.eks. hvad gør de besøgende, når de lander på din hjemmeside? Hvor meget tid bruger de i gennemsnit på sitet? Taber du brugerne undervejs i f.eks. en købsproces?

Google Analytics stiller en række af værktøjer til rådighed både i analyserapporten og til relevans af søgeord – alt sammen gratis.

Husk at det er lovpligtigt at oplyse overfor brugerne at du anvender Google Analytics på hjemmesiden.
Du kan læse mere i vores tema om Cookies-lovgivningen